Moster Hanne, Elias og Jeanet kom på besøg i dag og der blev leget i haven med at spille golf og lege i sandkassen. Og så havde Moster Hanne en meget stor chokoladepåskehare med. Det synes Viggo og Elias var dejligt...
mandag den 18. april 2011
Så kom foråret (og påsken) endelig!
Så blev det endelig vejr til at være ude i haven. Vi har rigtig nydt det!
tirsdag den 5. april 2011
Mere skiferie!
Her kommer den lovede fortsættelse på skiferien...
Den første dag blev der øvet en del på børnebakken. De voksne var uden ski, så der hurtigt kunne eftersættes, hvis der var nogen der fandt på at lave en afstikker.
På andendagen fandt vi ud af at bruge seletøj til børnene. Det føltes lidt som at gå tur med sin hund. Men de kunne få mere fart på og få en god fornemmelse af at dreje.

Sidst på ugen var børnene blevet rigtig seje. De trådte bare i skiene uden for hytten og så kørte de afsted (dog stadig med os på slæb).

Augusta sugede til sig og lagrede alle indtryk i hjernens at-stå-på-ski-erfaringskasse. Så bliver det spændende at se, hvornår erfaringerne skal tages i brug.

Jeromes bror, Julien, var med og han hyggede sig med sin nevø og niece. Her er det Elliot, der er ved at få bidt fingeren af.

Julien havde et Hello Kitty telt med til Mia, og selvom man måske ikke lige skulle tro det, så var det et helt utroligt holdbart stykke legetøj. Det kunne bl.a. holde til at børnene trak hinanden rundt i det.

Og så var der lågen for trappen, hvor man IKKE måtte lege. Det ses tydeligt, at Viggo havde fanget det budskab.

Abonner på:
Opslag (Atom)