lørdag den 31. januar 2009

Så let og elegant springer man ikke over 1 års dagen!

Så let kan man åbenbart ikke spise folket af med omtale af Viggos fødselsdag. Så her kommer en mere udførlig beskrivelse - i ord og billeder.
Viggo pakker gave op fra Hanne og Egon.

Hvad mon det er?
En hund!
Viggo tjekker kvalitet og smag.
Og nyt tøj var der også. Tjek lige den her!
Begejstring over en formindsket udgave af en sortbroget dansk malkerace.

Som nævnt fik Viggo sko af os, men han fik også lidt udstyr til den kommende skiferie.

Perfect fit!

Mere fødselsdag. Her med bl.a. kusine Mia, som næsten ikke ved, hvad hun skal gøre af sig selv i begejstring over den flotte traktor, Viggo har fået.
En ny dukke bliver budt velkommen med et kys.
Wrumm wrumm... af banen!
Papiret er altså også rigtig sjovt.

Nå ja, og så var der lige Babuska-kagen...

fredag den 30. januar 2009

En baby er blevet byttet ud med en lille dreng

Meget er sket siden sidst - og der har været helt stille på bloggen (det er blevet kommenteret). Viggo begyndte at gå nytårsaftensdag og han har derfor fået de sko, I kan se på billederne, i fødselsdagsgave. Han blev 1 år d. 14. januar og blev fejret på behørig vis bl.a. med hjemmebagt kagemand (i Babuska-form uden arme og ben. Det er lettere.).
D. 5. januar tog han hul på en ny epoke af sit liv: det at være i institution. Det er gået fint i vuggestuen, dog er det med fornyet kraft gået op for ham, at hans forældre kan finde på at forsvinde og det er bestemt ikke en behagelig erkendelse. Og lige som det var begyndt at gå rigtig godt, er han blevet syg. Han har mellemørebetændelse - igen. Han har været hjemme hele ugen med sin mor og det var sidste frist for den slags sygdomshygge, for hun begynder på nyt arbejde på mandag. Så nu håber vi bare, at han hurtigt bliver rask og ikke bliver syg igen før til sommer - tidligst. Og så helst bare en let snue eller noget i den dur.

Nå, men det at vænne sig til at gå i sko er slet ikke så let. I begyndelsen kunne han simpelthen ikke løfte fødderne højt nok, så han snublede hele tiden. Men nu har han helt styr på det. Det betyder dog ikke, at han er begejstret for dem.



Så nu har jeg prøvet dem. Hvordan får jeg dem så lige af igen?

Undskyld, har du en gaffel?

Jo mere man kan kontrollere selv, jo bedre. Det gælder også for spiseredskaber og nu er vi kommet til gaflen. Det går fint. Se selv.


Ja tak, jeg tager lige en mere med leverpostej.


Uha, det er en stærk leverpostej.


Og så til ærterne. Hvilken én skal jeg vælge?


Nå ja, sådan kan man selvfølgelig også gøre: Gaflen i den ene hånd og maden i den anden! Hvorfor er det lige, vi har brug for gafler?

Når man skal, så skal man...

...på Mcdonalds. Indtil videre lever Viggo i lykkelig uvidenhed om syndigheden ved et Mcdonalds besøg. Han tror, at det er et sted, hvor man får æbler og vand (dog med sugerør).