Dobbelt-op på juleaften

Viggo har nu oplevet sin første jul og jeg tror ikke, at han var skuffet.



Faktisk havde han to juleaftner. Lillejuleaften var vi hos farmor og farfar i Gadevang, hvor der var flæskesteg og gaver. Viggo kunne godt lide at pakke gaver op. I første omgang nok mest fordi han fik lov til at rive papir i stykker.







Et legetelt! Det er jo næsten som at have sit eget værelse.





Juleaften var vi hos Annas moster i Sluseholmen.
Her var Mormor, Egon og hans børn, Svend og Mette, også.



Og her ventede der flere gaver til Viggo.



En pixibog!



Nu gider jeg altså ikke at have den fjollede hat på mere...



Den her hat er da endnu mere fjollet. Den gider jeg heller ikke have på!



Viggo fik Isbjørnen Knut og hans mor i træ af Karoline, Jakob og Agnethe. Dem kan man bl.a. bruge til at slå far i hovedet med. Sikke nogle gode gaver!

Jeg kan godt selv!

Viggo vil helst spise alt selv. Og det er jo fint.
Som I kan se, giver det ham stor glæde at kunne selv.
Så rydder vi andre bare op bagefter.
Det er jo det, vi er her for.

Long time no see - Viggo er tilbage

Og han er hurtigere end nogensinde!

Efter at have været syg i mere end 14 dage, er Viggo kommet oven på igen. Det er dejligt - og hårdt. For nu er der tryk på igen. Han har bl.a. udviklet en ny leg. Printeren spiller en central rolle i legen og i starten var det meget sjovt, men nu har det taget overhånd for den lille mand. Han har fundet ud af, hvor print-knappen sidder og siden da har han bare printet og printet. I begyndelsen var han lidt bange for printeren, når den gik i gang. Så han trykkede på print og så skyndte han sig i dækning bag puffen. Men nu er han blevet mere modig, som I her kan se...

Positionen er indtaget. Først bliver der trykket på print.


Og så helt ned i knæ, så man kan kigge ind i printeren for at se præcist, hvornår papiret kommer. Hånden er klar til at fange papiret, så snart det kommer til syne.


Sådan! Ud med dig...


Og den skal vi så lige have én kopi mere af. Og én til. Og én til...

Viggos venner og veninder

I kraft af sin mors behov for social kontakt og samvær med andre mødre er Viggo blevet udsat for arrangerede venskaber med andre børn. Og det er slet ikke dårligt. Særligt ikke, når det viste sig, at være de dejligste børn på Østerbro. Her er et persongalleri, så I kan se Viggos venner og veninder - desværre er der ikke billede af Karla, for hun var der ikke lige den dag.

Men her er Idun, hvis mor og far hedder Miriam og Noah. Idun er en lille, fin prinsesse med et stort temperament. Det har hun efter sin mor, siger Miriam selv. Og det kan da godt være, at der er noget om det. Idun og Viggo skal gå i samme vuggestue.


Det her er Villads, hvis mor og far hedder Anna og Rasmus. Villads og Viggo har altid mindet om hinanden, synes jeg. De har gået til babysvømning sammen og været med mødrene til fitness. Og nu skal de snart gå i samme vuggestue også.

Her er Max, hvis mor og far hedder Ruth og Ole. Max har hele tiden været super hurtig i sin udvikling - meget hurtigere end alle de andre. Alt hvad Max har gjort, har de andre børn gjort måneder senere. Max er halvt svensk, så han bliver sikkert flydende i både svensk og dansk inden han er tre år, med den fart han har på. Max skal også gå i samme vuggestue som Viggo.


Og her har vi Asger, hvis mor og far er Camilla og Rune. Asger er en lille gavtyv og er fuld af krudt. Asger var hurtig til at spise alt muligt forskelligt mad, hvilket var meget inspirerende for os andre. Han inspirerede os blandt andet til at give Viggo den nu højt elskede hvidløgsost. Viggo og Asger har gået til rytmik sammen og været i legestue sammen. Asger skal desværre gå i en anden vuggestue.

Drengene flokkes om Idun.

Skalde-frans I og II

Bad, bad, bad...

Læg mærke til de nye tænder i overmunden.

Det er efterår og bjørnene kommer frem (inden de skal i hi)

Vi går dagligt tur i Fælledparken. Og nu er efteråret kommet hertil også. Her er et par stemningsbilleder fra vores gåture.

Bamse og kylling, go home! - Her kommer bjørnen!

Hov, bjørnen har tabt en pote.

Her mor, vil du have en pote?

Bjørnen tænker lidt over livet som bjørn...

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg vil være bjørn længere. Det er måske bedre bare at være en stor baby. Det er ligesom mere uforpligtende.

Nej, det er nu også sjovt at være bjørn. Hvad siger bjørnen?

Wwwrrrrrrraaaaaaaaa...

Den multifunktionelle autostol

Viggo er blevet mere tilfreds - eller har måske bare affundet sig mere - med at sidde i autostolen.

Her ser han godt nok ikke ligefrem glad ud, men han græder ikke og det er en succes i sig selv.


Han har også opdaget flere funktioner i autostolen. Hvis man f.eks. bliver træt i kinderne, så kan man lige hvile dem på autostolens seler. Det er praktisk, for så kan man slappe af uden at tabe hovedet.

En travl oktober

Oktober har været en virkelig travl måned for Viggo. Særligt fordi han er begyndt at kravle. Det skete meget præcist d. 1.oktober, og siden da har ben og arme ikke stået stille på ham.

Klar til at udforske verden! (Jeg starter lige med stuen...)


Først skal jeg lige herhen.


Hov, der står et billede her. Det skal jeg vist lige have fat i. Sådan.


Og så den her spændende uro. Den kan jeg vist lige nå...


Kom nu! Kom nu her, din røde fisk.


Viggo har fundet løsningen på, hvordan han får Trine med sig rundt i stuen, når han nu skal bruge hænderne til at kravle med. Trines hale i munden, og så efter sutten.


Så fik jeg sutten. Hey, hvad er det for en dims? Må jeg lige se den?
(Kan I for øvrigt spotte håret?)


Nå, videre. Næste mål: bogreolen og bogholderen.


Hurtigere end vinden. Mission completed. Videre til næste mål...


Når Viggo ikke kravler rundt og raserer stuen, så er vi bl.a. i Remisens legestue. Det er sjovt. Der er mange børn at kigge på og meget nyt legetøj at lege med.


Asger er sjov at lege med og så er det hyggeligt at spise frokost sammen.


Vi har også været på børnevenlig café Stuen th. med Carsten, Ida, Jens, Jeppe, Karen og deres søde Olivia. Olivia kunne lige vise Viggo, hvordan man gør det der med at kravle. Det var inden Viggo var så god til at kravle.

Selvom Viggo helst vil kravle, så skal der jo også spises engang imellem. Men det har han nu heller ikke noget imod. Uhmmm, ymer!

Vi har også været i Holstebro for at se Tina og Michaels lille Lasse. Han var så fin og havde hår, så Viggo blev helt misundelig.

Signe er jo så blevet storesøster, og ser også lige pludseligt meget større ud.

I weekenden var vi i Gadevang for at gå på svampejagt med farmor. Det var så hyggeligt at gå tur i efterårsskoven, men svampe var der ikke mange af. Det er ihvertfald en meget optimistisk kurv, Jonas slæber rundt på.