lørdag den 24. april 2010

En faders drøm går i opfyldelse

Faderen har jo en drøm om at hele familien skal spille golf og tage på golfferier sammen osv.
Indtil videre har det kun været Jonas, der spillede golf, men nu ser det ud som om, at han er ved at indoktrinere Viggo. To mod en. Ikke så godt. Men så er det godt, at vi er ved at lave et familiemedlem mere. Jeg må prøve at få hende over på min side. Så kunne vi måske tage på hesteferier eller sådan noget, men Jonas og Viggo kan tage på golfferier.

Godnatsang

Når Viggo skal sove, vil han meget gerne have at vi synger "Se, den lille kattekilling".
Nu er han ved at have hørt den så mange gange, at han næsten kan den selv - når han altså kan koncentrere sig i så lang tid, som det tager at synge den :-)



Forældre/kæreste-tid og Påsketid med Morfar

Jonas havde arrangeret en kæreste-tur til Oslo weekenden efter Påsken.
Det var så hyggeligt.

Vi havde super vejr og var bl.a. ude at sejle på Oslofjorden.

Og lavede andre turist-ting...
Som fx at skue ud over Karl Johan.

At blive fotograferet foran slottet.

Og selvom Bassen ikke var med, synes vi alligevel at vi blev mindet om ham engang imellem...

Sikke en dejlig kærestetur!

Men hjemme stod et hus og ventede på os. Her er Jonas igang med at male loftet i stuen.

I Påsken havde vi besøg af Morfar.
Viggo og Morfar hyggede sig og Morfar var helt træt, da han tog hjem igen.

De lavede bl.a. flødekartofler. Viggo vil nemlig meget gerne hjælpe i køkkenet - særligt hvis det involverer farlige knive.