tirsdag den 27. maj 2008

Den første grød

Det er noget tid siden Viggo er begyndt at få vælling, inden han skal i seng. Men vi fornemmede ligesom, at det ikke var nok, så nu har vi kastet os ud i grødens vidunderlige verden. Viggo synes, det er lækkert!




tirsdag den 13. maj 2008

Viggo og Vigga

Viggo har fået en lille veninde og navnesøster, Vigga. Katrine var på besøg med Vigga i dag og det syntes vi var rigtig hyggeligt - og det syntes Viggo og Vigga vist også.
Vigga er jo den ældste og dermed også den mest erfarne i hvordan man skaber kontakt til det andet køn. Man kysser dem på hovedet et sted lige over øret...


... og så er der kontakt!




Og så hvisker man hemmeligheder til hinanden...


Og holder i hånd!

En begivenhedsrig weekend

Tante Trine og tonton Jérôme blev gift lørdag d. 10. maj og kusine Mia blev døbt ved samme lejlighed. Viggo var med i kirken, hvor han opførte sig eksemplarisk. Han var også til reception bagefter, men han faldt i søvn inden middagen. Da det kræver mindst 4 hænder at være til bryllup med en, der ikke er fyldt 4 måneder endnu, er der ingen billeder derfra. Men det er der til gengæld fra dagen derpå, hvor alle var trætte - også Viggo og hans far...


På vej hjem fra Englerup om søndagen fik vi lyst til at gøre et stop ved Kastellet. Vi havde mad fra brylluppet og tæpper, dyne og bleer til Viggo, så der var lagt op til en fin lille picnic. Viggo nød det og fik sig en god, lang lur - og det samme gjorde Mor...



Mens resten af familien sov i skyggen, holdte far vagt og havde et øje på de farlige dyr, der lurer overalt...

Men efter et stykke tid skulle verden udforskes, så vi gik ud og kiggede på de farlige dyr og alt det grønne.

mandag den 5. maj 2008

Cykeltur til Dyrehaven

Søndag ringede vi til Peter og Martin for at få dem med på en cykeltur til Dyrehaven ved Klampenborg i det gode vejr. Det var de friske på, så Viggo fik udflugtsudstyret på.



Ude i Dyrehaven var det svært at finde skygge. Men praktiske farmand lavede en afskærmning til Viggo med to pinde og et tæppe - og pindene fungerede samtidigt som skoluftere. Smart!

Når man skal, så skal man...


Viggo sover under den nyudsprungne bøg i Snuggli-posen. Først hos far...


...og så hos mor.


Imens legede Martin og Trine i træerne.